Árjas høringsuttalelse om stans av laksefiske i Tana

Nyheter

Foto: Ilkka Jukarainen

  1. Álggahus

Mii čujuhit gulaskuddanbrevii ja gulaskuddannotáhtii 07.04.2021 mas evttohuvvo bissehit luossabivddu Deanučázádagas 2021:as, ja uhcit rievdadusat guolástanláhkaásahusaide.

 

  1. Mearkkašumit

 

Deanuálbmot lea áiggiid čađa bivdán Deanujogas ja -vuonas, ja leat hálddašan johka- ja vuotnabivdima nu bures ahte deanuluossa lea šaddan beakkán buvtta olles máilmmis. Mii oaidnit gulaskuddanbreavas ahte ráđđehus lea árvvoštallamin leahkkut/viiddidit bivddu eará šlájaide mat uhkidit deanu luossanáli. Dát evttohus lea positiiva, ja mii doarjut dán ollásit. Mii evttohat ahte Ráđđehus maiddái ferte leahkkut vejolašvuođa bivdit njurjuid Deanunjálmmis ja -vuonas, mii lea leamašan gildojuvvon 1992 rájis. Seammás ferte Stáhta doarjut ja movttiidahttit olbmuid bivdit čeavráid, johkabuoidagiid ja eará loddešlájaid mat lea uhkádussan luossanállái. Dás ferte maid Stáhta leahkkut/viiddidit bivdinvejolašvuođaid deanujogas, – vuonas ja -oalgejogain, movttiidahttit bivdit hávgga, dápmoha, guvžžá, gudjora ja eará guollešlájaid mat uhkidit luossanáli. Eará evttohus lea fas leahkkut vejolašvuođa čakčabivdimii deanujogas guvžžáid maŋis, mii lea leamašan dološ árbevierru Deanus, muhto maid Stáhta lea gieldán láhkaásahusaid bokte. Jos buot bivdin deanujogas, -oalgejogain ja -vuonain gildojuvvo, de lea diehttalas ahte buot predáhtoršlájat lasket. Mii ballat evttohuvvon bivdingielddus buktá eanet negatiivvalaš konsekveanssaid go positiiva.

Gulaskuddannotáhtas boahtá ovdán ahte ruoššaluossa (pukkellaks) lea hástalus deanučázádagas, ja ahte lea vurdojuvvon ahte ruoššaluossa boahtá gorgŋet detnui ja oalgejogaide dán geasi. Mii leat maŋemuš jagiid oaidnán ahte ruoššaluossanálli lea laskan deanus ja vuonain. Dát luossanálli ii gula dáid guovlluide. Jos buot bivdin deanus ja vuonas gildojuvvo, de lea ballu ahte ruoššaluossanálli laská garrasit. Dáid hástalusaid fertejit eiseválddit váldit duođas ja bidjat eavttuid mo systemáhtalaččat bivdit dán šlája mii lea uhkádussan deanočázádaga luossanállái.

Gulaskuddanbreavas evttohuvvo gieldit buot luossabivddu. Dán evttohusa eat sáhte doarjut. Mii evttohat baicce ahte guovlluolbmot galget ain beassat bivdit deanučázádagas. Sii galget ain beasset bivdit luosa iežaset dállodollui ja birgejupmái. Árbevirolaš bivdinvierut, dego golgadeapmi ja buođđun deanujogas, ja fierbmebivdu vuonas leat juo doarvái uhkiduvvon almmolaš reguleremii bokte. Mii evttohat baicce ahte olggobealássit biddjojuvvojit gáddái.

Stáhta ferte maid vuhtii váldit ahte máŋgasiin lea luossabivdu ealáhussan, sihke deanus ja vuonas. Sidjiide lea luossabivdu dehálaš oassi birgejumis. Gulaskuddannotáhta viđát čuoggás s. 17 čuožžu makkár ekonomalaš konsekveanssaid dát rievdadusat buktet TF:ii ja muđui eará hálddahusaide. Muhto, das ii namuhuvvo makkár ekonomalaš konsekveanssat lea olbmuide geaidda luossabivdu lea dehálaš sisaboahtu iežaset birgejupmái.

Luossabivdu deanujogas ja -vuonas lea agibeaivve leamašan dehálaš eallinsuotna guovlluássiide. Luossa lea sivva manne olbmot leat ásaiduvvon dáid guovlluide ja lea dehálaš oassi johkasámi- ja mearrasámikultuvrii. Ollásit gieldit luossabivddu deanučázádagas lea stuorra uhkádussan guovlluássiide, ja lea mielde goarideamen min árbevieru ja kultuvrra. Mis lea ain doaivva ahte eiseválddit oidnet makkár boasttuvuođa leat dahkamin, ja álget guldalit ja vuhtiiváldet guovlluolbmuid rávvagiid ja máhtu, sihke otná ja boahttevaš hálddašeamis.

 

Árja nuorta válgabiire

 

Per Olaf Persen                                                                     Jon-Christer Mudenia

Árja 1. Evttohus nuortaválgabiire                                         Árja 2. Evttohus nuortaválgabiire

 


 

  1. Innledning

Vi viser til høringsbrevet og høringsnotatet 07.04.2021 om stans i laksefiske i Tanavassdraget for 2021, og mindre endringer i fiskeforskriften.

 

  1. Merknader

Tanas lokalbefolkning har gjennom tidene fisket i Tanaelva- og fjorden, og forvaltet elve- og fjordfisket så godt at Tanalaksen har blitt et verdenskjent produkt. Vi ser i høringsbrevet at regjeringa vurderer å åpne eller utvide mulighetene for fiske av andre arter som truer Tanas laksebestand. Dette forslaget støttet vi helt og stiller oss positive til. Vi foreslår at Regjeringen  også bør åpne for jakt på sel i Tanamunningen- og fjorden, da jakt på sel har vært forbudt siden 1992. Samtidig må staten støtte og legge opp til jakt på oter, mink og andre fuglearter som er en trussel for laksebestanden. Staten må også åpne opp for muligheten til å fiske gjedde, sjøørret, ørret og andre fiskearter som truer laksebestanden i Tanaelva, – fjorden og sideelvene. Et mulig tiltak vil være å åpne for høstfiske etter sjøørret i Tanaelva igjen, et fiske som har vært en tradisjon i Tana, men som staten har stanset ved lovendringer. Hvis alt fiske i Tana; elva, sideelvene og fjorden stanses, er det en selvfølge at predatorbestanden vil øke. Vi er derfor bekymret for at de foreslåtte fiskerestriksjonene vil bringe med seg flere negative konsekvenser enn ønskelige.

I høringsnotatet kommer det frem at pukkellaks er en utfordring i Tanavassdraget, og det forventes at pukkellaksen vil klatre opp elva og sideelvene denne sommeren. Vi har de siste somrene sett at pukkellaksbestanden har økt i elva og fjorden. Dette er en art som ikke hører til i disse områdene. Hvis alt fiske i elva og fjorden stanses, så er vi redde for at pukkellaksbestanden kommer til å øke betraktelig. Dette er også en av utfordringene myndighetene må ta i betraktning og gi forslag på hvordan man systematisk kan fiske arter som er en trussel for laksebestanden.

I høringsbrevet foreslås det å forby alt laksefiske. Dette er et forslag vi ikke støtter. Vi foreslår i stedet at lokalbefolkninga fortsatt får fiske i Tanaelva- og fjorden. Lokalbefolkninga skal fortsatt få fiske til eget bruk og livsfornødighet (birgejupmi). Tradisjonelle fiskemetoder, som drivgarnsfiske og stengselsgarn i Tanaelva, samt garnfiske i fjorden er allerede i dag truede former for samisk tradisjon og kulturutøvelse grunnet eksisterende reguleringer. Vi foreslår heller at utenfra folk blir satt på land istedenfor.

Staten bør og ta i betraktning at mange har laksefiske som næring og en vesentlig del av levesettet, både i elva og fjorden. For mange av lokalbefolkninga er laksefisket en viktig del av livet (birgejupmi). I høringsnotatets femte punkt s. 17 vises det også til hvilke økonomiske konsekvenser de foreslåtte endringene har for Tanavassdragets Fiskeforvaltning og andre institusjoner. Det nevnes derimot ingen steder i høringsnotatet hvilke konsekvenser dette vil ha på et personlig plan for lokalbefolkningen som har laksefisket som en viktig inntektskilde.

Laksefisket i Tanaelva- og fjorden har alltid vært en viktig del av livet til lokalbefolkningen. Det er på grunn av laksen at folk har bosatt seg i disse områdene, og det er og har vært en viktig del av den elve- og sjøsamiske kulturen. Å forby all laksefiske i Tanavassdraget og fjorden er en trussel for lokalbefolkningen, og er med på å undergrave våre tradisjoner og kultur. Vi har enda håp om at myndighetene ser feilgrepet de holder på å begå, og begynner å lytte og hensyn ta lokalbefolkningens råd og kunnskap, både i dagens og fremtidig forvaltning.

 

Árja, østre valgkrets

 

Per Olaf Persen                                                                     Jon-Christer Mudenia

Árja 1. Kandidat Østre valgkrets                                          Árja 2. Kandidat Østre valgkrets

 

Gnist - web som funkler